
BITO introducerer U-Turn med integreret display og sensorteknologi
Som de første på markedet lancerer BITO en genanvendelig kasse med fuldt integreret sensorteknologi. Stabelkassen U-Turn fås nu i en intelligent version med integreret Sepioo®-display. Innovationen sikrer en miljørigtig, effektiv og transparent logistik.
Optimering af logistikprocesser i lagre og godstransport er særlig vigtig i økonomisk udfordrende tider for at reducere omkostninger og øge effektiviteten på lang sigt. Brug af genanvendelige kasser af højkvalitet, er ikke kun særdeles miljørigtig men bliver også en helt nødvendig del af intralogistikken, når den nye EU-emballageforordning PPWR træder i kraft. Robuste og holdbare transport- og opbevaringskasser sparer også mange udgifter til engangsemballage på den lange bane.
Den stabel- og stakbare kasse U-Turn fra BITO er velegnet til både industriel og kommerciel brug. I tom og stakket tilstand optager den 64 % mindre plads, hvilket betyder en betydelig reduktion i transportomkostninger pr. lastbilkørsel. Samtidig tilbyder den robuste genanvendelige kasse, der er designet til såvel manuel som automatiseret brug, maksimal indvendig volumen på grund af sine lodrette sider. Det helt særlige ved kassen er, at blot en simpel 180°-drejning omdanner den fra et pladsbesparende vidunder til en solid stabelkasse.
Banebrydende inden for intelligente kassesystemer
BITO har nu udstyret sin i forvejen innovative genanvendelige standardkasseløsning med en banebrydende digital nyskabelse for at gøre supply chain-processen mere transparent, effektiv og bæredygtig. BITO U-Turn fås nu også med et integreret Sepioo®-display, der er udviklet i samarbejde med teknologipartneren PDI Digital.
Et E-Ink-display med LED-, temperatur-, bevægelses- og lokationssensorer fuldt integreret i kassen forvandler den genanvendelige kasse til en digital platform. Automation og sensorteknologi kombineres, hvorved overvågning af temperatur, lokation og bevægelse foregår nemt og om nødvendigt også i realtid. Systemet kan integreres fuldt ud i eksisterende ERP- og WMS-systemer. Hele planlægningen og optimeringen af logistikprocessen baseres på de indsamlede data, som kan ses på displayet, hvilket giver maksimal procesgennemsigtighed.
Første markedsklare, fuldt integrerede løsning inden for genanvendelige kasser
Med den første markedsklare, fuldt integrerede løsning inden for genanvendelige kasser har BITO formået at kortlægge alle trin i intralogistikprocessen digitalt uden behov for ekstra udstyr. I forhold til tidligere løsninger er alle scanningsprocesser nu elimineret. Hele forsyningskæden håndteres og kortlægges automatisk og papirløst – uden manuel håndtering og uden etiketkaos. Displayet er velegnet til både indendørs og udendørs brug, det er modulært og skalerbart og kan også eftermonteres som en refit-variant. Det betyder, at virksomheder, der allerede anvender BITO U-Turn, også kan opgradere deres nuværende beholdning af kasser. Integration af Sepioo®-displayet i andre kasseserier fra BITO er allerede i planlægningsfasen.
Stor merværdi for hele leveringsprocessen inden for lager, ordreplukning, transport og last mile
På lageret sikrer sensorerne intelligent genopfyldning og holdbarhedsmodellering via kassen. Indholdet og de enkelte varer registreres og allokeres tydeligt. Desuden kan temperaturen inde i den genanvendelige kasse overvåges permanent, og systemet registrerer straks eventuelle pludselige temperaturudsving. Alle data overføres direkte til displayet for maksimal gennemsigtighed. Man sparer tid og dermed omkostninger, når varer plukkes direkte fra den intelligente kasse. LED-sensorerne øger hastigheden af pick-by-light-plukning med 20 % og reducerer fejlprocenten med 25 %. Alle ordrer og varer vises også digitalt på det integrerede kassedisplay.
Under transport og levering overvåger temperatursensorerne temperaturen i kassen fra lageret og frem til kunden, hvilket optimerer kølekædehåndteringen på den sidste mil. Leveringsmængden vises også digitalt, og displayet viser straks ukorrekte mængder og forhindrer fejlleveringer.
Da hele last mile-processen er papirløs, er håndteringen meget lettere for chaufføren i forbindelse med levering. Kassens display viser alle instruktioner digitalt og trin for trin, hvilket reducerer risikoen for fejl i leverings- og transportprocessen. Visualisering af alle relevante oplysninger på displayet gør det også lettere at finde produkterne og opbevare kasserne efter transporten.
Christian Mohr, Product Management and Business Development hos BITO udtaler: "Med vores BITO U-Turn stabelkasse med fuldt integreret Sepioo®-display sætter vi nye standarder inden for genbrugslogistik til forskellige brancher. Som en universel platform skaber det intelligente kassesystem procesgennemsigtighed til planlægning og optimering af hele supply chian-processen. Digital indsamling og visning af data på det integrerede display optimerer bæredygtighed, effektivitet og gennemsigtighed hele vejen fra lageret til kundens dør – hvilket også øger kundetilfredsheden."