Brancheinformation
Industri og produktion er den næststørste sektor i Danmark. Den omfatter et stort antal brancher herunder metal- og maskinindustrien, den kemiske og famaceutiske industri, fødevarer, vindmøller, robotter, elektronik og meget mere. Den største delsektor inden for industri og produktion er medicinalindustrien, hvis man ser på eksport og økonomisk betydning. Den udgør ca. 25 % af Danmarks samlede vareeksport. Omkring 50.000 mennesker er ansat direkte i branchen, mens mange andre arbejder indirekte i relaterede brancher. Metal-, maskin- og industriproduktion er også en central del af dansk økonomi og eksport sammen med den grønne energisektor herunder vindmølleproduktion, der også bidrager væsentligt i kroner og ører samt antal beskæftigede. Den danske vindindustri eksporterer teknologi og services for mange milliarder hvert år og spiller således også en betydelig rolle. Udvikling og produktion af industrirobotter, samarbejdende robotter (cobots) og AI-baserede produktionssystemer er ligeledes en del af maksinindustrien. Produkterne og systemerne bruges især i fremstillingsindustrien, inden for logistik, i medicinalindustrien og i landbruget og er efterspurgte i hele verden på grund af deres præcision og kvalitet. Flere robotvirksomheder har på få år udvidet deres markeder med stor succes og understreger således den danske robotindustris globale rækkevidde.
Coronapandemien har haft stor indflydelse på produktionen i hele verden. Behovet for automatisering og robotteknologi i industrien blev langt større på grund af den sociale afstand. Hjemmearbejde, digitale netværk og sikkerhedsoptimering på arbejdspladsen tog til. Forstyrrelser i vareflowet og -forsyningen på grund af grænselukninger, nedlukninger og andre coronatiltag medførte et behov for optimering af forsyningskæderne.
Der er mange store udfordringer inden for industriproduktion. Det gælder bl.a. demografiske ændringer og mangel på kvalificeret arbejdskraft, implementering af Industri 4.0-teknologier og behovet for bæredygtige produktionsprocesser. Ikke desto mindre er branchen stadig en vigtig drivkraft, der har enorm betydning for arbejdspladser, eksport og innovation. Fremtidens produktionssystemer vil være agile og baseret på fleksible, trinvise og kollaborative processer. Det giver virksomhederne mulighed for at reagere hurtigt på ændringer og samtidig sikre et højt niveau af kvalitet og kundetilfredshed.
Tendenser inden for industriel produktion
Industristandard 4.0 øger den digitale transformation og automatisering
Industristandard 4.0 fører til øget digitalisering og automatisering samt fuldstændig sammenkobling af maskiner, systemer og cyberfysiske systemer i produktionsmiljøer. Derudover er produktionen også forbundet med alle andre områder i virksomheden som fx logistik. Dataudveksling åbner op for mange nye muligheder, fx. big data-analyse ved hjælp af kunstig intelligens (AI).
Den intelligente fabrik muliggør hurtig omstilling af produktionen og individuel produktionstilpasning helt ned til batchstørrelse 1. Samtidig skal det stigende antal varianter og varierende artikelmængder håndteres af fleksible lagre.
Hele den smarte fabrik findes allerede som digital tvilling, før den bliver bygget. Den kan bruges til at simulere produktionsprocesser og produktionsplanlægning.
Kortere udviklingstider og produktlivscyklusser kræver fleksible og dynamiske logistiksystemer. Intelligent fremstilling giver kun mening i forbindelse med »lean production« og »lean logistics«. Kanban-systemer og just-in-time-levering (JIT) skal dog muligvis revideres i lyset af erfaringerne fra pandemien.
Maskiner og systemer overvåges af AI-styret prædiktiv vedligeholdelse, hvor maskindele udskiftes efter behov. På den måde undgås nedetid i den industrielle produktion.
Behovsbaseret produktion
Efterspørgslen efter bestemte varer forudsiges af AI. På den måde produceres kun de nødvendige varemængder.
Procesautomatisering i produktionen og brug af robotteknologi fortsætter med at stige. Robotter benyttes til en lang række industrielle opgaver lige fra montage og emballering til kvalitetskontrol. Også brugen af kollaborative robotter (cobots), der kan arbejde sikkert sammen med mennesker, bliver mere og mere almindelig.
3D-print og additiv fremstilling får stadig større betydning i den industrielle produktion. Med disse teknologier kan man producere komplekse komponenter og prototyper med høj præcision og samtidig reducere produktionstider og -omkostninger.
Bæredygtighed og fokus på miljøet bliver stadig vigtigere i fremstillingsindustrien. Virksomhederne tilstræber mere miljøvenlige industrielle produktionsprocesser, brug af vedvarende energi, genbrug af materialer og reduktion af energi- og ressourceforbrug. Nearsourcing, multisourcing og multishoring ændrer industrielle indkøb.
Med tiltagende netværk og brug af IoT-teknologier vokser vigtigheden af cybersikkerhed i produktionen. Virksomhederne skal beskytte deres produktionsanlæg og data mod cyberangreb og implementere effektive sikkerhedsforanstaltninger.
Sikre og intelligente lagersystemer med stregkoder og RFID integreres uden problemer i materialeflowet.
Krav til logistikken
Intelligent produktion kræver lean og smarte logistiksystemer som en del af logistik 4.0. Logistik 4.0 har til formål at forbedre effektiviteten, gennemsigtigheden og fleksibiliteten i forsyningskæden. Ved hjælp af teknologier som Internet of Things, AI, maskinlæring, big data-analyse og robotteknologi kan virksomheder indsamle, analysere og anvende realtidsdata om deres forsyningskæder til at træffe velfunderede beslutninger og optimere driften. Logistik 4.0 fører til nye teknologiske løsninger og nye forretningsmodeller inden for logistik. Eksempler er prædiktiv vedligeholdelse, øget forsyningskædesynlighed, optimering af forsyningskæder med AI og brug af autonome droner og leveringskøretøjer på the last mile. Ved at bruge IoT-sensorer og RFID-teknologi kan virksomheder følge og styre deres lagerniveauer i realtid. Det gør dem i stand til at optimere lagerbeholdningen ved hjælp af AI, eliminere flaskehalse og implementere mere effektive og intelligente lagerprocesser. Kanban-systemer og JIT-levering vil fortsat præge den industrielle produktion om end i en anden form. Forsyningskæder kan gøres mere robuste fx. ved at udvide leverandørbasen på tværs af forskellige lande. At have et større bufferlager er også en måde at sørge for større forsyningssikkerhed af komponenter og halvfabrikata. Men det er i modstrid med en stringent JIT-filosofi.
I BITO's produktsortiment finder du specielle Kanban-reoler og -kasser Herunder kasser til C-dele, der kombinerer fordelene ved både reol- og plukkekasser samt kasser i euromål. Alle kasser kan naturligvis udstyres med stregkoder eller RFID-tags. De mobile pallereolsystemer BITO PROmobile og PROmobile synchro er særligt velegnede, når du skal have maskimal udnyttelse af din lagerplads og være sikker på at have direkte adgang til alle varer. De er særligt fordelagtige ved et bredt varesortiment og til produktion af batchstørrelse 1. Andre gode anvendelsesmuligheder og brugsscenarier er ved skiftende produktsortimenter eller sæsonudsving i forarbejdning og produktion. BITO's førerløse transportsystem LEO locative er med sin fleksibilitet, plug-and-play løsning, brugervenlighed, lave anskaffelsesomkostninger og decentrale styring særlig velegnet til brug i automatiserede processer. LEO eliminerer en masse unødvendige skridt og aflaster medarbejderne.
BITO tilbyder naturligvis mange andre lagerløsninger til industrielle produktionsmiljøer som fx. statiske og dynamiske reolsystemer, reolinstallationer i en eller flere etager samt kasser til opbevaring, transport og ordreplukning.