Effektiv transportlogistik med BITO
I BITO's produktsortiment finder du en bred vifte af løsninger til effektiv organisering af din transportlogistik.

Transportkasser fra BITO
I vores produktprogram finder du mange løsninger til transport af varer og materialer herunder foldekasser, kasser med termoindsatser men også rullebure og etagevogne.
Når pladsen er trang eller dyr, er pladsbesparende kasser geniale som fx. vores EQ foldekasser, genanvendelige transportkasser MB og de stabel- og stakbare kasser U-Turn. Kasser, der kan stakkes eller foldes, giver pladsbesparelser på op til 75 procent. Det kan være afgørende især ved returnering af tomme kasser. Vores serier af pladsbesparende kasser passer perfekt til europallemål og giver et fremragende cost-benefit-forhold. Kasserne er fremstillet af robust, temperaturstabil og rengøringsvenlig plast. De kan stables oven på hinanden, er meget brugervenlige og alsidige i brug.
Til fødevarer og farmaceutiske produkter samt andre kølepligtige varer tilbyder BITO temperaturstyrede kasser. Vores MB Food & Delivery og MB PharmaBoxes er passive kølekasser til transport af fødevarer og lægemidler. Food & Delivery kassen til last-mile leveringer er en smart systemløsning, der består af forskellige komponenter. Sættet omfatter en kasse, modulære termoisoleringssæt, køleelementer og skilleplader, som alle opfylder kravene i fødevareindustrien. Til farmasektoren har BITO to innovative løsninger: den genanvendelige kasse MB med termoisoleringssæt og MB PharmaBox. Den passivt afkølede, genanvendelige MB kasse med Neopor termoisoleringssæt og tre Icecatch Solid Isolated køleelementer holder en temperatur på 2 til 8 grader i mindst 12 timer. Vores high-performance PharmaBox kan holde temperaturen på mellem 2 og 8 grader i helt op til 80 timer. Vakuumisoleringspaneler (VIP) og gelbaserede PCM-batterier bruges som ekstremt effektive køleenheder. Ikke-vandbaserede batterier minimerer frostrisikoen på grund af for lave temperaturer. Ud over deres fremragende køleevne kan BITO's high-performance PharmaBoxes også opgraderes med integration af SmartHub (SmartLock), SmartBeacon (datalogger) og cloud-funktioner. Hele denne pakke sikrer pålidelig køling og tilbyder også intelligente netværksmuligheder til omfattende overvågning og kontrol.

Rullebaner og fleksible rullebaner
Rullebaner og fleksible rullebaner med eller uden drevne ruller er ideelle til at skabe yderst alsidige transportsystemer til varer i kasser og på bakker. Rullebaner bruges mange steder i produktionen og på lageret: fra sortering, distribution og opbevaring af råmaterialer til ordreplukning (pakkestationer). De bidrager til at optimere vareflowet under ordreplukning eller i produktionen. Systemernes modulopbygning gør det muligt at skabe ekstremt alsidige transportsystemer, der fleksibelt kan tilpasses de fysiske forhold. Du kan vælge mellem forskellige rullebanesegmenter, fleksible rullebaner og gennemgange udstyret med plast- eller stålruller.
Transport- og løftevogne og transporttraller
Intern transport er afgørende for at have smidige processer i virksomheder. Der bruges forskellige hjælpemidler til at flytte tung last og optimere materialeflowet. Transportvogne og palleløftere, vogne og rulleborde giver mange fordele i den daglige drift. Bordvogne og plukkevogne er robuste løsninger til mange formål og uundværlige i lagerbygninger, produktionsfaciliteter og logistikcentre. Udstyret med stabile plader eller gitterriste giver de mulighed for sikker transport af tunge emner. Deres manøvredygtighed og lette håndtering gør dem til effektive hjælpere på trange steder. Løftetrucks kan håndtere tung last uden besvær for operatøren, og ved hjælp af løftefunktionen kan man stable varer på reolerne. Løftetrucks er især uundværlige i lagermiljøer med høje reoler. Transportvogne og sækkevogne er en mobil og hurtig løsning til intern materialetransport. De er udstyret med greb, er nemme at manøvrere og ideelle til transport af kasser, æsker eller andre enheder. Deres manøvredygtighed bidrager til at strømline materialeflowet. Transporttraller er praktiske hjælpere, når det gælder hurtig og nem transport af tunge varer. Udstyret med robuste hjul gør de det nemt at flytte en last, og det aflaster medarbejderne og minimerer risikoen for skader. Det rigtige valg og en god kombination af de forskellige transportmidler er afgørende for en effektiv intern transport.

LEO AGV'er
BITO's AGV-serie LEO er specielt udviklet og designet til intern transport af kasser, bakker og varer og er den optimale løsning til automatisering af dit interne vareflow. LEO udmærker sig ved at være meget brugervenlig, og så kræver den hverken en værtscomputer eller en wi-fi-forbindelse. Den batteridrevne LEO er en plug & play-løsning, der følger en farvekodet kørestribe på dit gulv. Styrekommandoerne til AGV'en overføres via markører (QR-koder) på gulvet, der giver mulighed for præcis og effektiv styring. LEO forbinder arbejdsstationer og plukkestationer i intralogistiske processer og produktionsområder i din virksomhed. Systemet består af en eller flere AGV'er og kan udvides med et ubegrænset antal overdragelsesstationer for at sikre en problemfri integration i dine driftsprocesser. LEO-systemet har desuden ekstremt lave anskaffelsesomkostninger, hvilket gør det til en økonomisk fordelagtig løsning til intern transport.
Hvilke transportløsninger findes der inden for intralogistik?
BITO hjælper dig med effektiv organisering af din virksomheds transportprocesser.
En smidig intralogistik er afgørende
Intern transport udgør rygraden i en effektiv materialetransport i en virksomhed. Den omfatter alle processer i forbindelse med transport af materialer mellem produktionssteder, lagerområder og arbejdsstationer. En smidig intralogistik er derfor afgørende for produktivitet og effektivitet. Virksomheder bruger en lang række forskellige hjælpemidler til håndtering af den interne transport såsom transportvogne, palletrucks, hydrauliske løftere og gaffeltrucks. Disse køretøjer er designet til håndtering af tung last og optimering af materialeflowet. Rullebaner og rullebanesystemer benyttes, når varer og materialer skal transporteres over længere afstande. Med sådanne systemer kan man effektivt transportere materialer fra et sted til et andet uden håndkraft. Manuelt løfte- og håndteringsudstyr spiller en afgørende rolle i den interne transport. Sækkevogne, transportvogne og tromleruller letter den manuelle håndtering af mindre varer og aflaster medarbejderne.
Effektivitetsstigning med intelligent planlægning
Med forskellige tiltag kan effektiviteten af den interne transport forbedres. Optimeret planlægning af logistikflowet sikrer, at materialerne hurtigst muligt når derhen, hvor de skal. Målrettet brug af egnede transportmidler, hvad enten det er en gaffeltruck til tung last eller en rullebane til de længere afstande, optimerer den samlede proces. En fornuftig organisering af arbejdsprocesserne er lige så vigtig. Effektive på- og aflæsningsprocesser, klare kommunikationsveje og veluddannet personale hjælper med at minimere flaskehalse og opretholde et kontinuerligt materialeflow.
Vores lagerteknikeksperter hjælper dig gerne med at udvikle virksomhedstilpassede løsninger. Fra valg af egnede transportmidler til optimering af arbejdsprocesser - vi hjælper dig med at gøre din interne transport mere effektiv og rentabel. Invester i velfungerende materialelogistik, og øg din virksomheds effektivitet.
Gode grunde til at vælge intralogistikløsninger fra BITO
BITO løser dine transportproblemer på lageret og i produktionen
Har du problemer med materialehåndtering på dit lager eller i din produktion? Så skal du vælge BITO! BITO leverer ikke kun specialdesignede transportkasser som fx. kølekasser og genanvendelige transportkasser men dækker også alt fra rullebaner, transportvogne og løftetrucks til førerløse transportsystemer. Vi designer og indretter naturligvis også hele logistikcentre med tilhørende transport- og conveyor-teknologi.
Optimerede kasser til opbevaring og transport
BITO's lager- og transportkasser er optimeret til deres helt specifikke brug. I sortimentet finder du passivt afkølede kasser til transport af fødevarer og lægemidler. Kølekasserne er udstyret med isolerende indsatser, skilleplader og køleelementer. Pladsbesparende kasser som den genanvendelige transportkasse MB, den stak- og stabelbare U-Turn og foldekasser kan i tom tilstand reducere pladsbehovet med op til 75 procent under returtransport, og det giver store besparelser i plads på lastbiler og dermed i transportomkostninger. Kasserne sparer selvfølgelig også en masse lagerplads.
BITO håndterer store projekter som hovedentreprenør i ind- og udland
Vi indretter store logistikcentre med lager-, conveyor- og transportteknologi og påtager os som hovedentreprenør hele planlægningen, styringen og koordineringen af de involverede fag i store projekter i ind- og udland. I BITO Project Management-divisionen påtager vi os projekter over hele verden og samarbejder med vores kunder om at udvikle målmarkeder i regioner som Asien og Sydamerika. BITO har mange års erfaring og en dyb forståelse af landespecifikke forhold men også et omfattende netværk af datterselskaber, samarbejdspartnere og specialiserede konsulenter over hele verden. I projektplanlægningsfasen står vores in-house konstruktører, tekniske tegnere og statiske beregnere klar til at skræddersy dit projekt i forhold til dine individuelle behov og landespecifikke krav og regler. Som kunde hos os får du omfattende rådgivning, planlægning og implementering i samarbejde med os. Som allrounder inden for lagerløsninger og som hovedentreprenør for store projekter tilbyder vi vores kunder en holistisk løsning.
Kvalitetsprodukter fra egne fabrikker
I BITO fremstiller vi førsteklasses reoler og reolsystemer samt plastkasser og -bakker på egne topmoderne produktionsanlæg. Stålprodukter fremstilles i vores hovedfabrik i Meisenheim, mens vores plastkasser produceres i Lauterecken. Begge produktionssteder arbejder i overensstemmelse med de nyeste teknologiske standarder og bruger moderne, energieffektive maskiner. På den måde sikrer vi ikke kun en fremragende produktkvalitet, men også at produktionprocesserne er ressourceeffektive og opfylder de højeste standarder inden for teknologi og miljø.
Automatiseret intern transport med LEO
AGV-systemet LEO fra BITO distribuerer dele og halvfabrikata til diverse montage- eller plukkestationer. Sikkert og automatisk transporterer LEO både kasser, bakker og dele rundt og sørger for, at de tomme enheder kommer retur til udgangspunktet. Det optisk styrede transportsystem kræver hverken IT eller WLAN. Ved hjælp af farvekodede kørestriber og optiske markører (QR-koder) på gulvet modtager LEO køreinstrukser. AGV'en kan nemt tilpasses til din applikation, og den er en enkel og omkostningseffektiv måde, hvorpå din virksomhed kan komme i gang med automatisering.
Mangeårig erfaring inden for intralogistik
Takket være årtiers erfaring med udvikling og implementering af løsninger til næsten alle brancher har BITO en omfattende ekspertise inden for transportløsninger. Vi finder løsninger til transport af dine kasser, uanset om den skal foregå på rullebaner eller med en af vores LEO AVG'er. Hos os finder du også passende transportkasser til særlige formål inden for intern og ekstern logistik. Vores store udvalg af transportløsninger omfatter også praktisk udstyr som bord- og etagevogne, transportvogne, plukkevogne og palleløftere til at dække hele din intralogistik. Som specialist inden for lager- og logistikløsninger nøjes vi ikke med at fremstille vores egne reoler og kasser og have en stor webshop med komponenter og tilbehør. Vores ekspertise omfatter også planlægning og realisering af store projekter og implementering af skræddersyede løsninger til din interne transport.
God kommunikation er nøglen til optimale løsninger
I BITO værdsætter vi tydelig kommunikation og konstruktiv feedback. Uanset om du planlægger eller bygger et fuldt udstyret logistikcenter eller har brug or kompetent rådgivning om transportløsninger - så er vi din bedste og mest pålidelige partner. Vi tror på, at de bedste løsninger bliver til gennem åben dialog.
Garanti på vores produkter og services
Vi giver omfattende garanti på alle BITO's produkter og services. Som en anerkendt virksomhed inden for lagerløsninger samt transport- og conveyor-teknologi er vi fuldt ud forpligtet til at levere førsteklasses produkter og serviceydelser. BITO er lig med enestående kvalitet og pålidelighed.