Optimal opbevaring efter LIFO-metoden
I BITO's sortiment finder du forskellige reolsystemer til opbevaring af varer efter LIFO-metoden.

Push-back reol og gennemløbsreol
Med push-back reoler kan pallerne placeres på rulleskinner og skubbes frem og tilbage manuelt. En anden variant er i princippet en gennemløbsreol, hvor pallerne indlagres forfra (push-back system). Pallerne bliver så også taget ud fra forsiden. Nye paller indlagres ved at skubbe den forreste palle tilbage i kanalen. Ved indlagring af flere paller, skubbes alle de paller, der allerede befinder sig i reolkanalen, en palleplads tilbage.

BITO Drive-in reol
Med Drive-in reoler fra BITO får du en ekstremt pladsbesparende opbevaring efter LIFO-princippet (last in/first out). I drive-in reoler kører gaffeltrucken ind i den pågældende reolkanal fra den ene ende og placerer pallerne fra bagenden og fremad på gennemgående bæreskinner, der er monteret på begge sider. Ved udtagning vendes processen om altså fra forenden til bagenden i henhold til LIFO-princippet. Drive-in reoler er ideelle til opbevaring af store varemængder med langsom omsætningshastighed. Det samme gælder for trykfølsomme varer eller ustabil last, der placeres på robuste palleskinneprofiler i begge sider af reolkanalen. Indføringsstyr gør det lettere at placere pallerne nøjagtigt, og back-stop forhindrer, at pallerne ved et uheld glider ud i den bageste ende af kanalen. De robuste komponenter, der indgår i alle BITO's reoler, sikrer en pålidelig konstruktion og funktion. Da varerne ind- og udlagres fra én og samme side, og der derfor ikke er direkte adgang til alle paller, er en drive-in reol kun relevant for varer med lav til middel omsætningshastighed. Drive-in reoler er derfor perfekte som genopfyldnings- eller bufferlager. Reolsystemet er specielt designet til høj lagertæthed og giver en meget effektiv udnyttelse af volumen og plads på lageret på grund af de meget få reolgange.

PROmotion shuttle-system
BITO's PROmotion shuttle-system er en innovativ drive-in reol, hvor en shuttle kører ind i reolgangene i stedet for en gaffeltruck for at ind- og udlagre varer. På den måde reduceres køreafstandene for de anvendte gaffeltrucks markant. Shuttlevognen er batteridrevet og kan fjernstyres. Begge lagringsprincipper FIFO (first-in/first-out) og LIFO (last-in/first-out) kan benyttes, uden at det er nødvendigt at ændre reolkonfigurationen. Reolsystemets kapacitet kan til enhver tid udvides ved at tilføje flere PROmotion shuttles, så længe der er tilstrækkelig lagerplads til rådighed.
Opbevaring efter LIFO-princippet med løsninger fra BITO
De bedste løsninger til implementering af LIFO-strategi i din virksomhed finder du i BITO

Forklaring af LIFO-princippet (last-in/first-out)
Med LIFO-metoden bliver de varer, der er indlagret sidst, hentet først. Ind- og udlagring af varerne sker fra samme side af lagerreolen. Nye paller lægges ind i reolen med fx en gaffeltruck ved at skubbe den forreste palle på plukkesiden mod hældningen tilbage i kanalen. Derfor kaldes denne reoltype også en push-back reol. Der er flere forskellige reoltyper, der kan bruges til at implementere LIFO-princippet herunder push-back reoler, dybdestablingsreoler (drive-in) og shuttle-systemer til paller. LIFO-princippet er særligt velegnet til opbevaring af homogene varer uden udløbsdato. Det kunne for eksempel være materialer som keramik, glas eller sten. Det er bulkvarer, hvor hverken udløbsdato eller tab af værdi over tid har nogen betydning. Det er derfor ikke vigtigt, hvilke af de opbevarede paller af en bestemt produkttype, der er de første til at gå ud af lageret.
Fordele og ulemper ved LIFO-metoden
LIFO-metoden har selvfølgelig både fordele og ulemper. Fordelene er en bedre udnyttelse af lagerpladsen, øget lagerkapacitet, omkostningsbesparelser og frigørelse af plads, som kan bruges til andre formål.
Fordele
- Med LIFO-metoden foregår ind- og udlagring af varer fra den samme side. Det eliminerer behovet for en særskilt reolgang til udlagring, som man fx har det i en FIFO-gennemløbsreol. Det tilgængelige lagerareal udnyttes derfor endnu mere effektivt end ved konventionelle gennemløbsreoler.
- Da der ikke er nogen udlagringsgange, giver det en højere lagerkapacitet og mulighed for at bruge lagerpladsen til andre formål.
- Med opbevering efter LIFO-metoden reduceres lageromkostningerne pr. vare som følge af bedre pladsudnyttelse.
- LIFO kan bruges til at opbygge skjulte reserver, især når varepriserne stiger. I de fleste tilfælde er de ældre varer på et lager indkøbt til en forholdsvis lavere pris end nye varer. Hvis priserne stiger, kan ældre varer have lavere værdi for varelageret, som registreres på balancen. Derved mindskes beskatningen.
Ulemper
- Det er svært at få adgang til de varer, der blev indlagret først. De varer, der først lægges på lager, risikerer at samle støv, da der hele tiden sættes nye varer foran.
- Ældre varer kan potentielt miste værdi fx. på grund af teknologisk forældelse.
- LIFO-princippet kan ikke benyttes til letfordærvelige varer som fx. fødevarer og farmaprodukter. Lagerprincippet er derfor ikke velegnet til alle brancher.
- LIFO-metoden kan potentielt gøre bogføringen mere kompleks, da gamle og nye varer skal registreres separat i regnskaberne.
- Opbevaring af et ældre varelager kan resultere i højere kapitalomkostninger, da det potentielt bruges mindre effektivt og optager ekstra lagerplads.
Gode grunde til at vælge en lagerløsning efter LIFO-princippet fra BITO
Effektive lagerløsninger efter LIFO-princippet
Hvis du har brug for at opbevare store mængder af ikke-fordærvelige produkter som byggematerialer, metaller, sand, grus osv. eller ufordærvelige varer med lav omsætningshastighed, eller hvis du ønsker at implementere et bufferlager eller forsyningslager, så er LIFO-løsninger fra BITO velegnede. Drive-in reoler og push-back systemer er ideelle til bufferopbevaring af paller efter LIFO-princippet. BITO PROmotion shuttle-pallereoler er særligt fleksible og skalerbare. Med PROmotion-systemet kan du fleksibelt vælge, om du vil opbevare varer efter FIFO- eller LIFO-metoden. Vi hjælper dig gerne med at finde den bedste løsning.
Mangeårig ekspertise inden for lagerløsninger og LIFO-princippet
BITO har mange års erfaring inden for stort set alle brancher. Udover bred ekspertise inden for lagerteknologi og intralogistik, har vi også specialiseret branchekendskab. Vi har et stort udvalg af lagertekniske produkter og kan varetage alle former for intralogistiske projekter.
Kvalitetsprodukter fra egne fabrikker
I BITO fremstiller vi førsteklasses reoler og reolsystemer samt plastkasser og -bakker på egne topmoderne produktionsanlæg. Vores stålprodukter fremstilles i vores hovedfabrik i Meisenheim, mens bakker og kasser produceres i Lauterecken. Begge steder arbejder vi efter de nyeste teknologiske standarder og bruger moderne, energieffektive maskiner. På den måde sikrer vi ikke kun en fremragende produktkvalitet, men også at produktionprocesserne er ressourceeffektive og opfylder de højeste standarder inden for teknologi og miljø.
Fleksibel løsning: BITO PROmotion pallereoler med shuttle
Palleshuttle-systemet kombinerer fordelene ved kompakt opbevaring med shuttlens fleksibilitet. Gaffeltruckføreren placerer blot den batteridrevne PROmotion shuttle i en reolkanal og styrer den med fjernbetjening. Shuttlen bringer enten de palleterede varer ud til gaffeltrucken eller tager dem fra trucken og bringer dem hen til lagerlokationen. Der er ikke behov for nogen kanalhældning som ved pallegennemløb, og det giver mulighed for maksimal lagertæthed. Lagerniveauerne kan læsses uafhængigt af hinanden, og håndteringen foregår halvautomatisk efter LIFO- eller FIFO-princippet. Der kan opnås forholdsvis høje håndteringshastigheder med PROmotion palleshuttle-systemet. Systemets kapacitet kan nemt øges ved at indsætte ekstra shuttles.
Drive-in reol: Kompakt lagerløsning til opbevaring af homogene varer med lav omsætningshastighed
Hvis varer skal opbevares på en særlig pladsbesparende måde, og der ikke er behov for direkte adgang til pallerne, er drive-in reoler (dybdestabling) en effektiv løsning. De egner sig til opbevaring af store mængder af en enkelt varetype eller varer med lang holdbarhed. Det gør dybdestablingsreoler ideelle som bufferlager eller sæsonlager. I en dybdestablingsreol kører gaffeltrucken ind i den pågældende reolkanal og placerer pallerne fra bagenden og fremad på understøtningsmeder i fuld længde, der er monteret på begge sider af kanalen. Når pallerne skal ud, vendes processen om, så de tages ud fra forrest til bagerst iht. LIFO-princippet. Drive-in reoler er særligt velegnede til trykfølsomme varer og ustabil last.
BITO styrer store projekter over hele verden
I sådanne store projekter fungerer BITO som hovedentreprenør og påtager sig her et omfattende ansvar i forhold til udvælgelse og effektiv koordinering af underentreprenører, udarbejdelse af en præcis tidsplan, omhyggelig budgetstyring og overholdelse af de højeste kvalitetsstandarder. Gennem hele processen er vi fuldt engagerede i, at dit projekt bliver en succes, uanset hvor i verden det skal realiseres. Vi trækker ikke kun på årtiers erfaring og en dyb forståelse af landespecifikke forhold men har også et globalt netværk af datterselskaber, samarbejdspartnere og lokale eksperter til rådighed. Vi udvikler et skræddersyet koncept til dit LIFO-projekt, som opfylder både dine individuelle behov og de specifikke krav i det pågældende land.
Vi giver dybdegående rådgivning og arbejder tæt sammen med vores kunder
Sammen med dig udarbejder vi en skræddersyet løsning til dit LIFO-projekt. I BITO har vi fokus på en åben og ærlig dialog. Helt fra start står vi klar til at rådgive dig og arbejde tæt sammen om at finde den optimale løsning. Vi tror fuldt og fast på, at de bedste løsninger skabes gennem tæt dialog med vores kunder.
.Vi tilbyder vores kunder en omfattende kvalitetsgaranti
Hos BITO tilbyder vi en omfattende garanti på vores produkter og services. Som en anerkendt virksomhed inden for lager- og logistikløsninger står vi fuldt ud inde for kvaliteten af vores produkter og services. BITO er lig med enestående kvalitet og pålidelighed.