Shop
Ein BITO Behälter auf einem Förderband.

Lagerautomatisering

BITO leverer fleksible løsninger til fuld og delvis automatisering

  • BITO har mange løsninger, der kan hjælpe din virksomhed i gang med automatisering. Du behøver ikke altid sigte efter fuld automatisering med installation af et AS/RS-system eller et shuttle-lager. Ofte er det tilstrækkeligt som en start at automatisere enkelte processer ved hjælp af for eksempel AGV'er.
  • Som specialist i lagerudstyr tilbyder vi hele spektret af kasser til automatiserede conveyor-baner og lagerinstallationer, AGV'er samt reoler og digitale lagerstyringsløsninger til AS/RS-systemer.
  • I samarbejde med dig analyserer vores lagereksperter processerne på dit lager eller i dit produktionsområde og identificerer løsninger til hel eller delvis automatisering. I BITO har vi fordelen af at kunne trække på årtiers erfaring inden for stort set alle brancher. Vi vil glæde os til at være med til også at realisere dit projekt.

Lagerautomatisering - helt enkelt

Med løsninger fra BITO kan du nemt og effektivt automatisere dine lagerprocesser helt eller delvist

Automatiseret lager

BITO's produktprogram indeholder en række automatiserede lagersystemer. De omfatter automatiserede småvarelagre, AS/RS-systemer, automatiserede pallereoler, der betjenes med stablerkran eller shuttles, automatiserede mobile reoler og pallegennemløbsreoler. Lad os se på fordelene ved automatiserede systemer: Automatiseret ordrebehandling reducerer fejlprocenten markant og minimerer ordregennemløbstiden. Omsætningshastigheden og plukkeevnen er betydeligt højere sammenlignet med manuelle systemer. Både halvautomatiske og fuldautomatiske løsninger er mulige. Automatiserede småvarelagre er højeffektive, computerstyrede lagersystemer, der betjenes med miniload eller shuttles. De sikrer direkte, kontinuerlig og hurtig adgang til alle smådele og en fremragende plukkeevne.

Automatiseret pallereol PROflow active

BITO's pallegennemløbssystem PROflow er den ideelle løsning til varer med hurtig omsætningshastighed, og i situationer hvor løbende genopfyldning er afgørende. En anden fordel ved PROflow er, at du har adgang til alle varer fra reolens front. Separate gange til ind- og udlagring skaber organiserede lagerprocesser. I PROflow er hver reolkanal tilegnet en enkelt varereference. Med gennemløbsreoler kan du udnytte din lagerplads virkelig effektivt, da op til 60 procent af pladsen kan spares på grund af færre reolgange. Pallegennemløbssystemet kan automatiseres ved at montere drevne ruller (PROflow active) eller fx. ved at betjene kanalerne med miniload. Drevne ruller skubber pallerne, forhindrer dem i at stoppe utilsigtet og bremser dem om nødvendigt.

PROmobile pallereol

BITO's mobile pallereol PROmobile er særlig velegnet til pladsbesparende opbevaring af et bredt udvalg af varer (op til batchstørrelse 1) eller skiftende produktsortimenter samt sæsonbestemt bufferopbevaring. Reolerne er monteret på elektrisk drevne og forskydelige vogne, så man har direkte adgang til alle paller. Det er tilstrækkeligt kun at åbne én reolgang til ind- og udlagring, hvilket giver en høj samlet lagertæthed. Eventuelt kan flere smalle plukkegange åbnes til manuel plukning i stedet for én bred gaffeltruckgang. PROmobile styres enten direkte via et betjeningspanel på anlægget eller ved hjælp af en praktisk radiofjernbetjening. Mobile pallereoler fra BITO fås i to versioner: PROmobile og PROmobile synchro med afstandssynkronisering.

Førerløst transportsystem LEO

BITO's serie af AGV'er er et innovativt transportsystem til kasser, bakker eller emner, som fungerer uden IT eller WLAN-teknologi. Den batteridrevne LEO AGV er plug & play-kompatibel og følger blot en farvet kørestribe på gulvet. Styrekommandoer får den via markører (QR-koder), der også er anbragt på gulvet, Det muliggør effektiv leveringsautomatisering af materialer og produkter til montage- og plukkestationer. LEO transporterer varerne sikkert rundt i kasser, på bakker eller i anden emballage og leverer tomme kasser eller bakker retur til udleveringsområdet. Stationerne kan tilgås og tilpasses efter behov. Med vores AGV LEO får du en smidig og tilpasningsdygtig logistikløsning, der nemt hjælper dig i gang med automatisering.

Automatiseret lagerstyring med TeDaLoS

Pålidelige og nøjagtige lagerniveauer i realtid er afgørende for lagerstyring, lageropgørelse og ordreplukning. TeDaLoS er et cloudbaseret, mobilt og autonomt system, der muliggør nem, digital lagerstyring. Det fungerer ved hjælp af et stort antal trådløse vægtsensorer på de respektive lagerlokationer eller kasser samt trådløs dataoverførsel til en cloud-software og et online display. Med krypteret datatransmission via trådløst netværk kan systemet anvendes hvor som helst i en virksomhed eller på et lager også hos kunden. Leverandører får omgående information om, hvilke mængder de skal levere til kunden. Anvendelsesscenarierne omfatter sammenligninger mellem mål og faktiske forhold samt automatisk genbestilling af C-varer.

Kasser til det automatiserede lager

BITO har en lang række lagerkasser til conveyor-systemer og automatiserede lagre. De omfatter KLT kasser til smådele, euro-stabelkasser til det automatiserede lager, EQ foldekasser, de genanvendelige transportkasser MB, bakker og især BITOBOX XL-Motion serien. XL-Motion kasserne fra BITO er designet til automatiseret håndtering. Ud over ribbebund med glat løbekrans har kassen en særlig riflet geometri og funktionelle ribber, der er tilpasset almindeligt lasthåndteringsudstyr. Det særlige design bidrager til et bedre arbejdsmiljø via ekstremt støjsvag kørsel på conveyors og i det automatiserede lager. Drænhuller til vandafledning, indstikshuller til skilleplader, en imponerende stor indvendig volumen og en udvidet løbekrans er andre features. Mulighed for hhv. lukkede og åbne greb giver ekstra håndteringsfleksibilitet. Herudover har kassen fikseringstapper til løst låg og mange andre gennemtænkte detaljer.

Fuldautomatisering er ikke altid nødvendig

Kom med inden for i automatiseringens verden, og øg din konkurrenceevne med innovative løsninger fra BITO

Monolitiske løsninger er ofte mindre optimale

For at kunne automatisere dine lagerprocesser er visse forudsætninger afgørende. Det ideelle mål ville være kontinuerlig drift døgnet rundt (24/7) med klart definerede og validerede målprocesser samt minimale eller ingen sæsonudsving. Hertil kræves der langsigtet planlægningssikkerhed med hensyn til lagerkrav (kasser, batchstørrelser, gennemstrømning). Jo mere disse krav afviger fra det "ideelle automatiserede lager", jo flere manuelle processskal du tage højde for. Indikationer på eksisterende automatiseringspotentiale kan identificeres på baggrund af følgende karakteristika: Der er mange gentagne opgaver inden for et bestemt område, arbejdet udføres i flerholdsdrift med intensiv personaleanvendelse, kravene til kvalitet og sikkerhed er særligt høje, og der er små udsving i arbejdsbyrden.

Delvis automatisering kan være økonomisk fordelagtig for mange virksomheder. Omfattende, monolitiske løsninger med en høj grad af mekanisering viser sig ofte at være mindre optimale af økonomiske årsager og på grund af potentielt fleksibilitetstab. Med delvis automatisering kan investeringerne koncentreres om de områder, hvor der er størst økonomisk fordel ved automatisering. Det giver en omkostningseffektiv implementering og korte afskrivninger. Områder med mindre økonomisk potentiale, store udsving i arbejdsbyrden eller uforudsigelige eksterne påvirkninger udelades. Ved delvis automatisering anbefales det at skabe et langsigtet, holistisk koncept, selv om det kun er nogle områder, der skal automatiseres til at begynde med.

Markedsfaktorer og industristandard 4.0 gør automatisering påkrævet

Indførelse af industristandard 4.0, den globale konkurrence og den accelererende udvikling af e-handel kræver i stigende grad automatisering eller som minimum delvis automatisering af processer. Mange virksomheder står over for den udfordring at skulle beslutte, hvilke processer de kan eller bør automatisere. Giver det overhovedet mening at bibeholde visse manuelle processer på lageret? Man skal være særlig opmærksom på grænsefladerne, når man integrerer automatiserede og manuelle løsninger. Områder, der er særligt velegnede til automatisering, omfatter transport af varer mellem lagerområder, plukning og ordreallokering samt effektiv ruteplanlægning, som normalt styres af et lagerstyringssystem. Automatiseringsløsninger i en virksomhed skal være fleksible og skalerbare for at kunne klare de aktuelle markedskrav og virksomhedens vækst.

Kontakt os

Derfor skal du foretage lagerautomatisering med BITO

Vi har den rigtige automatiseringsløsning til alle

Fleksibel lagerautomatisering og lagerstyring i realtid

Med BITO kan du gradvist automatisere dine lagerprocesser eller implementere et fuldautomatisk lagersystem som fx. et miniload-system eller et automatiseret pallereolanlæg. Vores LEO AGV er fx. en fleksibel og omkostningseffektiv løsning til transport af kasser og bakker mellem flere arbejds-/plukkestationer, der fungerer uden wi-fi eller WLAN. TeDaLoS er et cloud-baseret, mobilt system, der muliggør præcis lagerstyring i realtid. Det fungerer ved hjælp af et stort antal trådløse vægtsensorer, der er monteret på de respektive lagerlokationer eller kasser. Spørg os - vi har de rette automatiseringsløsninger til alle behov i vores produktportefølje.

Mangeårig specialist i automatisering af lagersystemer

I kraft af mange års erfaring med udvikling og implementering af automatiserede løsninger inden for stort set alle brancher er BITO din foretrukne partner. Som specialist i lagerteknologi går vi langt videre end til at fremstille vores egne reoler og kasser og have en omfattende webshop med dele og tilbehør. Vores ekspertise omfatter også planlægning og realisering af store projekter og implementering af skræddersyede automatiseringsløsninger.

Planlægning og rådgivning hos dig sammen med BITO's eksperter

BITO's eksperter analyserer dine lagerprocesser på stedet, kommer med forbedringsforslag og udarbejder effektive automatiseringsløsninger. For mange virksomheder er delautomatisering mest hensigtsmæssig. Monolitiske løsninger er ofte mindre optimale og dyre, mens delvis automatisering er en del mere budgetvenlig. En LEO AGV fås for under EUR 10.000.

Enkel automatisering af materialeflow med BITO's LEO

LEO er et optisk styret transportsystem til kasser og varer, der fungerer uden en IT eller WLAN-teknologi. Farvekodede kørestriber og optiske markører (QR-koder) på gulvet giver præcise kørekommandoer. LEO transporterer varer fleksibelt, sikkert og fuldautomatisk rundt til arbejds-, plukke- eller montagestationer i plast- og papkasser eller bakker, og de tomme lastbærere returneres til vareudleveringsområdet. Vores LEO er let at tilpasse, så du kan få fleksibel, behovsbaseret automatisering af dine processer.

Åben dialog giver optimale løsninger

I BITO lægger vi vægt på god kommunikation og grundig rådgivning. Uanset om du overvejer at planlægge og opføre et nyt, fuldautomatisk logistikcenter eller har brug for delvist automatiserede løsninger, så er en grundig udveksling af ideer en selvfølge og uvurderlig. Vi er fuldt overbeviste om, at de bedste løsninger opstår gennem konstruktiv dialog, hvor dine ønsker og behov er i centrum. Klar kommunikation er nøglen til skræddersyede løsninger, der passer til netop dine individuelle behov.

Kvalitetsprodukter fra egne fabrikker

I BITO fremstiller vi førsteklasses reoler og reolsystemer samt plastkasser og -bakker på egne topmoderne produktionsanlæg. Stålprodukter fremstilles i vores hovedfabrik i Meisenheim, mens vores plastkasser produceres i Lauterecken. Begge produktionssteder arbejder i overensstemmelse med de nyeste teknologiske standarder og bruger moderne, energieffektive maskiner. På den måde sikrer vi ikke kun en fremragende produktkvalitet, men også at produktionprocesserne er ressourceeffektive og opfylder de højeste standarder inden for teknologi og miljø.

Kvalitetsgaranti

Vi yder en omfattende kvalitetsgaranti på alle vores produkter og ydelser. Som en anerkendt producent af lagerudstyr står vi naturligvis inde for den høje kvalitet af alle vores produkter og ydelser. BITO er lig med enestående kvalitet og pålidelighed.

Stort udvalg af tilbehør

I BITO's produktsortiment finder du mange løsninger til procesoptimering - vores lagerstyringssystem TeDaLos, vores AGV-familie LEO, automatiserede gennemløbsreoler og mobile reoler. Alle løsninger fås naturligvis med et stort udvalg af dele og tilbehør. Se Vores webshop!

Vi giver dig gerne personlig rådgivning!

Har du spørgsmål og ideer, så lad os drøfte dem!

Kontaktoplysninger
Din besked