Brancheinformation
Tøjbranchen er i dag verdens fjerdestørste industri. Ifølge Dansk Mode & Textil omsætter den europæiske modebranche for omkring EUR 79,6 milliarder årligt og beskæftiger lidt over 1 million mennesker. Tyskland er ifølge forbundsministeriet for økonomi og klimabeskyttelse global markedsleder inden for tekniske tekstiler. Omkring en tredjedel af den samlede omsætning i tekstil- og modebranchen genereres inden for mode og beklædning. Branchen er også kendetegnet ved en høj eksportrate på mere end 40 procent. Den forandring, som digitalisering, klimaforandringer og andre tendenser medfører, stopper ikke ved modebranchen. Coronapandemien, krigen mellem Rusland og Ukraine og den stigende inflation har haft og har fortsat stor indflydelse på forbrugeradfærden, forsyningskæderne og salget i branchen.
Ledelsesrådgiverene McKinsey & Company og brancheinformationen "Business of Mode" forudser en global nedtur i modebranchen. Nogle modeproducenter har reduceret i arbejdsstyrken, men samtidig sker der også en udvikling, hvor nye kompetencer og jobs opstår. Ifølge eksperter er der ti tendenser, som vil bestemme tekstil- og modeindustrien i de kommende år. Geopolitisk splittelse og destabiliserende faktorer vil svække den skrøbelige økonomi yderligere. Samtidig opstår der nye regionale kraftcentre i Mellemøsten og USA. Høj inflation og vanskeligere økonomiske forhold vil også påvirke forbrugeradfærden. Forbrugere med lavere indkomst og mindre jobsikkerhed vil bruge færre penge på tøj og mode og skifte til billigere produkter eller genbrugstøj. Især generation Z lægger mindre vægt på kønstypisk tøj. Virksomheder i modebranchen kan derfor reorganisere og forenkle deres forretningsmetoder og -processer. Det mest stabile modesegment vil sandsynligvis være formelt tøj til særlige lejligheder. Sammenlignet med den store stigning i onlinesalg under pandemien forventes det at flade ud igen. Siden pandemien sluttede, har flere og flere forbrugere igen nydt at shoppe offline. Reklameomkostningerne i onlinesektoren vil derfor sandsynligvis stige. Også databeskyttelsesregler og teknologiske ændringer øger omkostningerne til digital markedsføring.
Digitalisering
Digitaliseringen finder også vej ind i alle områder af modebranchen. Om det er forslagsalgoritmer til tøj, digitale omklædningsrum med AR-teknologi og avatarer, virtuelle fotostudier eller 3D-print, så er digitalisering og AI på fremmarch overalt. Kunderne har i stigende grad vænnet sig til omnichannel-indkøb og ubesværet omnichannel-logistik. Men en overordnet digitaliseringsstrategi mangler stadig for modebranchen. Inden for produktion af Fashion 4.0 er der stadig behov for at implementere digitalisering og Industri 4.0 i form af en smart fabrik i større skala. Indtil videre er der kun få eksempler på smarte fabrikker i modebranchen såsom Adidas' Speedfactory og den japanske strømpefabrik Knitido. Effektive, AI-styrede og netværksforbundne produktionsprocesser vil naturligvis også kræve en høj effektivitetsgrad inden for logistik og intralogistik i modebranchen.
Bæredygtighed
Ifølge Ecommerce Magazine er flere og flere forbrugere - især de yngre - bekymrede for klimapåvirkningen af deres livsstil. Ifølge en undersøgelse fra analyseinstituttet GFK siger næsten 70 procent af forbrugerne, at miljømæssig og social ansvarlighed er vigtig for dem, når de køber tøj og sko. Det skal modebranchen selvfølgelig kunne tilpasse sig, og der er stadig lang vej. Især i modebranchen er der mange sorte får. Den europæiske forsyningskædelov, drivhusgasrapportering i henhold til Scope 1-3 og det nye CSR-direktiv vil gøre virksomheders bæredygtighedsrapportering mere transparent også i modebranchen. Især den såkaldte greenwashing af brands - dvs. vildledende eller falske oplysninger om produkternes eller forretningsmetodernes miljøvenlighed - skal også være i fokus her. Fashion managers klager stadig over manglen på bæredygtighedsstandarder i hele branchen til evaluering af deres indsats. Samtidig opstår der nye modetrends. "Grøn mode" handler om bæredygtige produktionsforhold, materialer og genbrug. Slow Fashion har til formål at bremse og reducere produktionen og forbruget af tøj. Bæredygtigt tøj skal desuden bruges så længe som muligt.
Nearshoring og forsyningskædediversificering
Leverandørkæderne i modebranchen skal være kortere (nearshoring), hvilket gør dem mere robuste men også mere klimavenlige. Derudover skal afhængigheden af traditionelle leverandørlande for tekstiler og mode som Kina, Bangladesh, Indien og Cambodja reduceres. Polen, Serbien, Kroatien, Bulgarien, Tyrkiet og Marokko er mulige alternative leverandører. I princippet kan forsyningskædernes robusthed forbedres markant med en udvidet leverandørbase spredt over mange forskellige lande (multisourcing og multishoring). Samtidig oprettes der digitale AI-styrede leverandørplatforme for at forbedre markedsgennemsigtigheden. Bedre risikostyring af modebranchens forsyningskæder er nødvendig. Risici skal identificeres, der skal udarbejdes beredskabsplaner, og strategierne skal løbende tilpasses. Mange virksomheder overvejer også at reducere deres produktsortiment.
Tendenser i modebranchen
Kønsneutralitet
Særligt generation Z (født 1997-2012) køber i stigende grad kønsneutral mode.
Ændret forbrugeradfærd
Ændret forbrugeradfærd på grund af kriser og inflation. Især pandemien men også den kraftige inflationsstigning ændrer indkøbsvanerne. Mange kunder er nødt til at spare.
Global økonomisk afmatning i modebranchen, faldende online-aktivitet, højere omkostninger til digital markedsføring. Efter pandemien handler kunderne i større udstrækning i fysiske butikker igen.
Nyt regionalt salgsfokus for mærkevarer
Salgstallene i modebranchen i Mellemøsten og USA stiger.
Digitalisering er til stede overalt i modebranchen
I hele forsyningskæden, i produktion, marketing og salg. Eksempler er digitale omklædningsrum med augmented reality og virtuelle fotostudier.
Effektiv omnichannel-logistik
I modebranchen foretages køb uden afbrydelse via online- og offline-kanaler. Naturligvis skal intern- og ekstern logistik designes i overensstemmelse hermed som effektiv omnichannel-logistik.
Klimabevidsthed
Modebranchen er nødt til at være meget mere klimabevidst.
Den europæiske forsyningskædelov, scope 1-3 drivhusgasrapportering og det nye CSR-direktiv gør det meget sværere for branchens sorte får at bryde loven eller foretage greenwashing.
Forsyningskædediversificering
Diversificering øger forsyningskædernes robusthed betydeligt.
Mangel på arbejdskraft
Modeindustrien lider også af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Der er mangel på kvalificerede medarbejdere lige fra modedesignere og tilskærere til produktudviklere og indkøbere.
Krav til logistikken
Modebranchen har brug for velfungerende og omkostningseffektiv omnichannel-logistik for at sikre en effektiv håndtering af alt offline- og onlinesalg. Til det formål bruges som regel særligt fleksible og automatiserede lagersystemer med et merchandise management system (MMS) eller warehouse management system (WMS). Egnede løsninger er systemer med mini-loads og shuttles, der fungerer efter vare-til-mand-princippet, forkorter ordregennemløbstiden og øger plukkehastigheden. På grund af omnichannel-tilgangen og den høje returrate i modebranchen er returhåndteringen meget kompleks og kræver specialiseret omvendt logistik, f.eks. med automatiserede (pose)sorteringssystemer og eventuelt overhead-transportører til tøj. I butikkerne skal der altid være den rigtige minimumsmængde af varer tilgængelig.
Derudover skal Click & Collect-ordrer håndteres. Udfordringen er at håndtere små ordremængder, hyppige ordrer og mange SKU'er (stock keeping unit) så hurtigt som muligt. Et lagersystem til omnichannel-logistik er derfor underlagt særligt høje krav og skal designes og konfigureres omhyggeligt. Omnichannel- og e-handelsvirksomheder, der skal håndtere en meget svingende efterspørgsel, kan ifølge Kembro & Norrman-rapporten drage fordel af fleksible lagre og fleksible automatiseringsløsninger. Spørgsmålet er ikke længere, hvorvidt man skal automatisere men hvordan.
Fuldautomatisering er ikke altid velegnet til mange forskellige små ordrer inden for e-handel. Delautomatisering ved hjælp af pick-and-place-robotter og AGV'er (Automated Guided Vehicles) er mere velegnet. I dag giver nye fleksible AI-teknologier hidtil usete muligheder for modebranchen. Plukning i e-handelscentre sker ofte ved hjælp af f.eks. multi-tier systemer med høj plukkeydelse. Integration af gennemløbsreoler er en mulighed til vinderprodukter. Manuelt betjente reoler og pallereolsystemer er nemme at udvide og tilpasse til sæsonudsving. De er også billige. Men pladsudnyttelsen er typisk ikke særlig god sammenlignet med kompakte lagerløsninger og multi-tier installationer. Statiske reoler og pallereolsystemer kan delautomatiseres ved hjælp af fx. plukkerobotter og AGV'er til genopfyldning.