Brancheinformation
Metal- og maskinindustrien er en af Danmarks største sektorer, der beskæftiger knap 100.000 medarbejdere fordelt på omkring 10.000 virksomheder. Heraf har ca. 2.000 mere end 10 ansatte, og den årlige omsætning i branchen udgør mere end 150 mia. danske kroner. Omsætningen dækker ca. 25 % af den samlede industriproduktion, og den årlige produktionsmængde ligger på omkring 55 mio. tons. Metal- og maskinindustriens største eksportmarked er Tyskland, og industrien er en af de brancher, der bliver påvirket positivt af store investeringer i den grønne omstilling. Branchen er meget forskelligartet og omfatter en bred vifte af virksomheder inden for generel og specialiseret maskinteknik, anlægsteknik, automations- og robotteknologi samt leverandører og komponentproducenter. I Tyskland, hvor vores moderselskab ligger, er maskinindustrien en af de vigtigste erhvervssektorer, der spiller en afgørende rolle i tysk økonomi. Landet er en af verdens største producenter og eksportører af maskiner. Kina har dog den største produktion af maskiner. Ifølge VDMA (tysk sammenslutning af maskin- og anlægsingeniørvirksomheder) overhalede Kina Tyskland som verdensmester i eksport af maskinteknik i 2020.
Industri 4.0-teknologier som digitalisering og automatisering har stor indflydelse på branchen. Siemens har fx. udviklet en "digital fabrik", der anvender moderne teknologier som Internet of Things (IoT), kunstig intelligens (AI) og maskinlæring til at automatisere og optimere produktionen. Det omfatter intelligente produktionslinjer, robotstyrede produktionssystemer og sensornetværk, der indsamler og analyserer data for at forbedre produktionsprocesserne. Nye materialer og produktionsprocesser som f.eks. additiv fremstilling har også stor indflydelse på konstruktionen af maskiner og systemer. Eksempler er letvægtskonstruktion og optimeret design, hurtig prototypeudvikling, reservedele on-demand, kundetilpassede produkter og omkostningsoptimering.
Samfundsspørgsmål som bæredygtighed, cirkulær økonomi, mangel på kvalificeret arbejdskraft og et krisepræget økonomisk samfund har også stor indflydelse på maskin- og anlægsteknik. Demografiske ændringer fører til stor mangel på kvalificeret arbejdskraft herunder ingeniører. Mange ingeniører nærmer sig pensionsalderen, mens antallet af færdiguddannede ingeniører er faldende.
Tendenser inden for maskin- og anlægsteknik
Pandemien og andre kriser har været med til at fremskynde implementering af digitalisering, Industri 4.0 og robotteknologi. Fremtiden tilhører intelligent produktion, da den fører til øget effektivitet, omkostningsreduktion, større fleksibilitet, bedre kvalitet og øget sikkerhed, produkttilpasning og øget bæredygtighed.
Digitale tvillinger til planlægning af fabrik, anlæg og produktion
Ved hjælp af digitale tvillinger kan man f.eks. simulere en smart fabrik, allerede inden den er bygget. Produktionsændringer kan også nemt testes på denne måde.
Automatiserede lagersystemer, AGV'er, robotter, netværksforbundne maskiner, sensorteknologi, cyberfysiske systemer, big data og AI anvendes i stigende grad inden for maskin- og anlægsindustrien.
Lean manufacturing og one-piece-flow
I logistisk flow produktion følger medarbejderne et emne gennem de forskellige forarbejdningstrin, indtil det er færdigt. Denne fremgangsmåde gør produktionsprocesser inden for maskinteknik mere effektive, ressourcebesparende og fleksible.
Nye materialer og fremstillingsprocesser
Nye materialer som kompositter, metalskum eller fiberforstærket plast gør det muligt at fremstille lettere og samtidig robuste komponenter. Additiv fremstilling muliggør komplekse geometrier og optimerede designs.
Abonnementsordning for maskinparker
I stedet for at investere en stor mængde kapital i køb af maskiner betaler virksomheder regelmæssige abonnementer for at få adgang til de maskiner og det udstyr, de har brug for. Fordelene er færre investeringsomkostninger, fleksibilitet, ekstra serviceydelser og adgang til de nyeste teknologier.
Bæredygtighed og cirkulær økonomi
Den europæiske grønne pagt har til formål at gøre europæisk industri mere miljøvenlig og fremme den cirkulære økonomi, og dermed fremme bæredygtige produktionsteknologier og reducere affald og forurening. Med vedtagelsen af EU’s Corporate Sustainability Due Diligence Directive er der krav om, at virksomheder respekterer menneskerettigheder og miljøbeskyttelse i deres forsyningskæder.
Mangel på kvalificeret arbejdskraft, agile teams, nye arbejdstidsmodeller og brug af kunstig intelligens ændrer arbejdsmarkedet i industrien i almindelighed og i særdeleshed inden for maskin- og anlægsteknik. Ingeniører fra alle fagområder er højt efterspurgte.
Udfordret økonomi
Recession, inflation, kriser, kinesisk konkurrence. En måde at håndtere udfordringerne på er at øge nærheden og loyaliteten til kunderne og forbedre servicen. Det øger også robustheden og risikostyringen i forsyningskæderne
Krav til logistikken
Logistik 4.0-teknologier anvendes i stadig højere grad inden for maskin- og anlægsindustrien. Målet er den intelligente, digitaliserede og automatiserede fabrik med tilsvarende logistik og intralogistik. Derfor er automatiserede lagersystemer som fx. shuttlelagre, AutoStores, pallereolsystemer med mini-loads, automatiserede småvarelagre (AS/RS) osv. blevet mere og mere almindelige. Det centrale element i Intralogistik 4.0 er dog et lagerstyringssystem (WMS). Med IoT forbindes de forskellige elementer på lageret såsom lagersystemer, AGV'er, robotter, plukkesystemer o.a. med hinanden og med andre dele af virksomheden som fx. produktionen. Alle processer optimeres via indsamling af store mængder data og evaluering med AI. Ved hjælp af en digital tvilling kan lagerprocesserne simuleres og effektiviteten øges.
I maskinindustrien bruger man stadig Kanban- og one-piece flow-systemer til at optimere produktionen, selv om pandemien nok har ført til større bufferlagre. Begge principper kan også implementeres på lageret fx. med særlige Kanban-reoler. Ved one-piece-flow analyseres de nuværende lagerprocesser for at identificere flaskehalse. For at muliggøre et kontinuerligt materialeflow er lagerets layout designet i overensstemmelse hermed. Det kan omfatte omplacering af reoler, arbejdsstationer eller etablering af særlige gennemløbsbaner. Lean-principper implementeres for at reducere spild på lageret. Det gælder f.eks. om at undgå stablede materialer, minimere transporttid og optimere arbejdsprocesser. Naturligvis skal lagerprocesserne løbende monitoreres og forbedres (nøgleord: Kaizen) for at optimere materialeflowet og gennemløbstiderne
.Effektiv håndtering af smådele og C-dele er særlig vigtig i maskinindustrienvirksomheder. BITO har specielle reoler og kasser til Kanban-systemer. Herunder kasser til C-dele, der kombinerer fordelene ved både reol- og plukkekasser samt kasser i euromål. Det førerløse transportsystem LEO locative fra BITO er særlig effektiv i automatiserede maskintekniske processer på grund af systemets fleksibilitet, plug and play-løsning, brugervenlighed, lave anskaffelsesomkostninger og decentrale styring. LEO sparer medarbejderne for mange skridt og letter deres arbejde.
Som totalleverandør har vi naturligvis også mange andre lagerløsninger som fx. statiske og dynamiske reolsystemer, enkelt reoler og multi-tier systemer samt kasser til opbevaring, transport og ordreplukning.
