Brancheinformation
De primære aktører i fødevareindustrien er landmænd, fødevareproducenter, grossister, detailhandlere, onlineforhandlere, restauranter og hoteller, leverandører og logistikvirksomheder, fødevare- og landbrugsforskningsinstitutter, tilsynsmyndigheder, forbrugerorganisationer og nonprofitorganisationer, fødevareteknologivirksomheder og specialiserede virksomheder i emballageindustrien. Landbrugssektoren er den tredjestørste sektor i Danmark og hjemsted for omkring 20.000 virksomheder, der beskæftiger ca. 65.000 mennesker. Med en årlig omsætning på omkring DKK 24 mia. genererer fødevaregrossisterne en væsentlig del af omsætningen i fødevareindustrien.
Fødevaregrossisternes forretning er distribution af fødevarer til detailhandlere, restauranter, storkøkkener, kantiner og cateringfirmaer samt andre kommercielle kunder. Virksomhederne køber fødevarer i store mængder direkte fra producenter, landmænd eller andre grossister og sælger dem derefter videre til deres kunder. Fødevaregrossistbranchen påvirkes kraftigt af ændringer i efterspørgsel, forbrugervaner, tilgængeligheden af landbrugsprodukter og tendenser i fødevareindustrien. Teknologiske fremskridt som fx. indførelsen af systemer til onlinebestilling og automatiserede lagersystemer har også stor indflydelse på fødevaregrossisterne.
Pandemien førte til enorme omstruktureringer i fødevareindustrien men også til en styrkelse af e-handlen og en fremskyndelse af digitaliseringen og brug af kunstig intelligens (AI). Udsving i efterspørgslen og uregelmæssigheder i forsyningskæden førte til store prisudsving og begrænset udbud. Nogle produkter oplevede voldsomme prisstigninger. Fødevaresikkerhed og hygiejne er også blevet mere og mere vigtige.
Forskellige megatrends præger fødevareindustrien. Kunderne bliver mere og mere ernæringsbevidste, og det skal branchen tilpasse sig ved at kunne tilbyde sunde, vegetariske, veganske, glutenfri, laktosefri og personligt tilpassede mad- og drikkevarer. Efterspørgslen efter miljøvenlige og bæredygtigt producerede fødevarer stiger. Forbrugerne interesserer sig for økologiske landbrugsmetoder, brug af vedvarende energi, lokale produkter og mindre madspild. Virksomheder fokuserer i stigende grad på bæredygtig emballage og leder efter måder at reducere deres miljømæssige aftryk på.
Tendenser i fødevaregrossistbranchen
Massive konsekvenser af COVID-19-pandemien
Et stort fald i den samlede arbejdsstyrke og tab af mange jobs, mens online-handlen blev styrket. I mellemtiden har situationen stabiliseret sig igen.
Øget digitalisering og e-handel
Firmaer i fødevareindustrien har i stigende grad introduceret onlinebutikker og leveringsservice for at tilbyde kunderne en sikker og bekvem indkøbsoplevelse.
Teknologier som automatiserede lagerstyringssystemer og AI-drevne efterspørgselsprognoser er blevet stadig vigtigere for at forbedre effektiviteten i forsyningskæden.
Udvikling af samarbejde
Under pandemien føerdevaregrossister, leverandører og detailhandlere i højere grad gået sammen om at overvinde manglen og opretholde fødevareforsyningen.
Forsyningskæder er blevet tilpasset for at minimere flaskehalse og opretholde kontinuitet i forsyningen. Det indebærer samarbejde med alternative leverandører og skift til lokale eller mere regionale forsyningskilder.
Mange virksomheder har udviklet nye produkter og emballageløsninger for at imødekomme forbrugernes skiftende behov. Der arbejdes på at forbedre bæredygtigheden i forsyningskæden, og der forskes i alternative leveringsmetoder som f.eks. brug af droner eller selvkørende køretøjer.
Der kommer flere og flere fødevare- og drikkevareprodukter på markedet. Sunde, individuelt tilpassede, vegetariske, veganske osv. produkter og færdigretter bliver efterspurgt. Der lægges mere og mere vægt på dokumentation for varens oprindelse, ingredienser og produktionsmetoder.
Fødevareindustriens og grossisternes forretning er kendetegnet ved et stigende produktudvalg, svingende efterspørgselsadfærd, knaphed på logistik- og detailplads og en øget urbanisering.
Med flere og flere husstande med kun én person vokser markedet for frosne produkter meget hurtigt. Det betyder, at der er behov for mere energikrævende lagerfaciliteter til køle- og frostvarer. Der er derfor behov for energieffektiv lagerteknologi samt godt bygningsdesign og -konstruktion og alternativ energiforsyning. Til transport af fødevarer er der brug for passende kølekasser og kølebiler for at sikre en ubrudt kølekæde.
Krav til logistikken
Fødevarelogistik er særlig udfordrende, da den skal imødekomme strenge hygiejnekrav, kvalitetsstandarder, kølekæder, specifikke opbevaringsforhold, udløbsdatoer, tilbyde et bredt produktudvalg og opfylde krav til bæredygtighed. God distributionspraksis (GDP) er et kvalitetsstyringssystem designet til at sørge for sikker distribution af fødevarer. Det indbefatter kontrol af temperatur, luftfugtighed, lyspåvirkning og andre miljøfaktorer, der kan have indflydelse på fødevarekvaliteten. Hygiejne og sporbarhed fx. ved hjælp af blockchain-teknologi er yderligere faktorer. Fødevaregrossister har brug for særlige køle-/fryselagre. Især i frostvarebranchen er der et stort pristryk på varerne på grund af højere energiomkostninger. Lager- og plukkeudstyret skal være kuldebestandigt, og en optimal udnyttelse af lagervolumenet skal også prioriteres.
Fødevareindustrien er kendetegnet ved mange varer med høj omsætningshastighed og en stor sortimentsbredde. Den tiltagende e-handel øger også kravene til ordrebehandling, leveringshastighed og leveringskvalitet. Omnichannel-strategien, som integrerer online- og offline-kanaler, kræver den rette omnichannel-logistik. Generelt øger det enorme udvalg af produkter kombineret med den permanente varetilgængelighed kompleksiteten i opbevaring og ordreplukning.
Til varer med hurtig omsætningshastighed som fødevarer og drikkevarer, er gennemløbsreoler særligt velegnede, da varerne automatisk rykker frem i reolen, og bedst før-datoer (BBD) overholdes takket være FIFO-princippet (first-in-first-out). En anden fordel er, at ind- og udlagringssiden i disse systemer er adskilt fra hinanden, så processerne med vareopfyldning og ordreplukkere ikke er i vejen for hinanden. Installationer med gennemløbsreoler kombineres ofte med et bufferlager øverst til opbevaring af fødevarer og drikkevarer på paller til brug for løbende opfyldning af plukkeniveauerne nedenunder. For friske fødevarer som f.eks. salater fra lokale producenter, der normalt forlader lageret på leveringsdagen, kan fysisk indlagring normalt ikke betale sig. Det er bedre at opbevare disse varer midlertidigt i et separat plukkeområde og kombinere dem direkte med andre produkter fra lageret under ordrebehandlingen via cross docking. Desuden bør lagre for B2B- og B2C-varer være adskilte, da paller eller større lagerenheder normalt håndteres med gaffeltrucks i B2B-området. I B2C-området bliver der derimod håndteret mindre mængder af plukkere med plukkevogne.
Også i fødevaregrossistbranchen ligger fremtiden inden for digitalisering for at opnå øget effektivitet og reduktion af omkostningerne. Brug af lagerstyrings- eller lagerhåndteringssystemer (IMS/WMS) muliggør hel eller delvis lagerprocesautomatisering understøttet af autonome køretøjer (AGV'er) og robotter. Ved at sammenkoble alle maskiner og systemer, big data og AI-analyse får lagerdriften en yderligere effektivitetsgevinst.
Ud over reoler til højlagring og gennemløbssystemer tilbyder BITO også vores MB Food & Delivery Box. Systemet består af forskellige kassevarianter, modulopbyggede isoleringsindsatser, køleelementer og skilleplader.