Brancheinformation
Den globale og tyske bilindustri undergår gennemgribende forandringer. Ifølge konsulentfirmaet Roland Berger lægger nye mobilitetskoncepter, selvkørende biler, digitalisering og elektrificering (MADE) et stort pres på transformation. Kriser som pandemien og krigen mellem Rusland og Ukraine ændrer forsyningskæderne og får virksomhederne til at genoverveje deres indkøbs- og produktionsstrategier. Klimaforandringerne tvinger virksomhederne til at arbejde bæredygtigt og har ført til forsyningskædeloven, rapportering af drivhusgasser i henhold til scope 1-3 og en ny CSR-retningslinje for øget gennemsigtighed i virksomhedernes bæredygtighedsrapportering. Ifølge det tyske forbundsministerium for økonomi og klimabeskyttelse er bilindustrien Tysklands stærkeste industri i forhold til beskæftigelse. Den beskæftiger omkring 2,2 millioner mennesker i produktionen, leverandørindustrien, eftermarkedet (fx. reservedele) og detailhandlen. De største tyske bilproducenter er Volkswagen, Daimler AG og BMW.
Fremtidens mobilitet
Den grønne transportomstilling, dvs. overgangen til mere bæredygtig og miljøvenlig mobilitet, påvirker ikke kun virksomheder i bilindustrien men samfundet som helhed. Der skal findes nye mobilitetskoncepter. Øget brug af elektromobilitet og hybridmotorer men også flere offentlige transportmidler, cyklister og fodgængere samt flere delebiler og andre former for fælles transport er på dagsordenen. Den grønne omstilling påvirker derfor ikke kun bilindustrien men også transport- og byplanlægning samt politik. Ny lovgivning og intern virksomhedstransformation vil ikke være tilstrækkelig. Virksomheder, politikere, fagforeninger og forbrugere må alle løfte i flok. Succesfuld implementering kræver skarp koordinering mellem regering, private og offentlige virksomheder og borgere, så omstillingen bliver effektiv og retfærdig for alle.
Autonom og forbundet mobilitet
I fremtiden vil køretøjer ikke kun bevæge sig autonomt, de vil også være forbundet. Udviklingsstadierne for autonom transport omfatter ifølge det tyske forskningsinstitut IKS førerassistentsystemer, semiautomatisering, avanceret automatisering, helautomatisering og selvkørende biler. I Danmark er kun semiautomatiserede systemer tilladte indtil videre. Der er stadig mange juridiske og teknologiske udfordringer, der skal løses, før man kan gå videre. Fuldt autonome køretøjer er stadig under udvikling og test for at indsamle data og erfaringer. Autonom kørsel er kun mulig ved hjælp af kunstig intelligens (AI). Selvkørende biler og lastbiler bruger teknologier som radar og LiDAR til realtidsovervågning af deres omgivelser.
Systemerne får yderligere informationer fra digitale kort og GPS-data. Køretøjerne kommunikerer også med hinanden for at tage højde for andre køretøjers forventede adfærd. Alle data indsamles og analyseres af AI (machine perception). På baggrund af iagttagelserne skabes en situationsbestemt 3D-model af omgivelserne, og AI udarbejder forudsigelser. Den kunstige intelligens planlægger handlinger som fx. aktivering af blinklys og bremser og udfører dem på egen hånd.
Det er svært at komme med et præcist bud på, hvornår fuld autonom kørsel bliver tilladt. Der er stadig mange løse ender i forhold til tekniske, juridiske, lovgivningsmæssige og sociale forhold, der skal på plads, før fuld autonom kørsel kan blive en realitet. Et andet aspekt er datasikkerhed og forebyggelse af cyberangreb.
Overordnet set har autonom kørsel potentiale til at øge trafiksikkerheden ved at reducere menneskelige fejl. Det kan også gøre trafikken mere effektiv ved en bedre udnyttelse af vejkapaciteten og færre trafikpropper. Teknologien kan fx. bruges i taxaer, busser, privatbiler, køretøjer i produktionsområder og på et lager, lastbiler i industrien eller konvojer, der transporterer varer.
Digitalisering
Digitalisering i bilindustrien har allerede en pionerrolle på grund af branchens størrelse. Industri 4.0 og dermed digitalisering, automatisering og konnektivitet er steget markant i de seneste år. I fremtiden vil biler blive fremstillet i "intelligente fabrikker", hvor alle komponenter såsom maskiner, robotter og sensorer er forbundet i netværk og udveksler data. Det giver en meget høj grad af fleksibilitet samt høj kvalitet og effektivitet i produktionen.
I den intelligente fabrik kan produktionen hurtigt omstilles, og der kan også fremstilles meget tilpassede typer af køretøjer. Smarte fabrikker anvender AI og maskinlæring til at træffe komplekse beslutninger og optimere produktionen. Men digitale teknologier kan bruges inden for næsten alle områder af bilindustrien, f.eks. i produktionen, gennem hele forsyningskæden til salgsleddet og selvfølgelig i selve bilerne (se ovenfor). Digitale teknologier bruges også i stigende grad i salg og marketing for bedre at nå ud til og supportere kunderne.
Disse omfatter online salgs- og reservationssystemer samt digitale platforme til udveksling af viden og erfaring mellem kunder og producenter. Også blockchain-teknologi vil få en vigtig rolle i bilindustrien. Den kan bruges til sikre betalinger i transportmidler, databeskyttelse samt til decentral samkørsel og bevis for ejerskab af et køretøj.
Elektromobilitet og alternative energikilder
Elektromobilitet omfatter forskellige typer af køretøjer herunder batterielektriske biler (BEV'er), som er fuldt batteridrevne, plugin-hybridbiler (PHEV'er), som kan køre både via batteri og forbrændingsmotor samt brændselscellebiler, der kører på brint og kun udleder vand. Den energi, der bruges til at oplade batterierne, kan komme fra fossile eller vedvarende kilder, hvilket har indflydelse på bilernes reelle miljømæssige aftryk. Bilindustrien fokuserer i øjeblikket på udvikling og produktion af klimavenlige brændstoffer, mere effektive energilagringssystemer og batterier samt alternative drivmidler som fx. brændselsceller.
Forsyningskædediversificering
De seneste års kriser har gjort virksomheder og forbrugere smerteligt bevidste om, hvor skrøbelige forsyningskæderne er. Pandemien og krigen mellem Rusland og Ukraine fik forsyningskæderne til at bryde sammen og forårsagede alvorlige forstyrrelser i vareflowet. Mange steder var det slet ikke muligt at få leveret varer. I bil- og computerindustrien opstod der en alvorlig chipmangel, som førte til produktionsstop, forsinkelser, prisstigninger og ændringer i udvalget af modeller. Ikke kun i bilindustrien reagerede virksomhederne ved at diversificere deres forsyningskæder og tilpasse deres indkøbsstrategier.
Forsyningskædernes robusthed kan især øges gennem såkaldt "multisourcing" og "multishoring". Ved multisourcing køber man dele og komponenter fra mere end én leverandør, hvoraf nogle er konkurrenter. Hvis leverandørbasen er spredt over mange lande, kaldes det multishoring. Særligt pandemien afslørede en stærk afhængighed af kinesiske leverandører, som nu skal minimeres. Også her giver digitale teknologier mulighed for betydelige forbedringer ved at skabe effektive, globale leverandørplatforme og -netværk samt dedikeret supply chain management.
Tendenser i den grønne omstilling
Mange nye mobilitetskoncepter opstår - herunder elektromobilitet samt en udvidet lokal og offentlig transport, cykelstier og gangstier, flere delebiler og andre former for delt mobilitet.
Nye energikilder og bedre energilagring:</h3
Udvikling af klimavenlige energikilder og brændstoffer samt mere effektive energilagringssystemer (brintbrændselsceller, superkondensatorer, saltbatterier).
Digitalisering og AI inden for alle områder:
AI behandler big data og optimerer alle processer i den intelligente fabrik, i selvkørende biler, i forsyningskæder, på lagre, i salg og i marketing.
Smart Factory og ny fleksibel produktion:
Ved hjælp af den digitale fabrik konfigureres den færdige bil i detaljer, før den sættes i produktion, og der sker fornuftig planlægning af alle nødvendige produktionstrin. Resultatet er en optimeret produktionsplan, der kan nedbringe produktionstiden betydeligt. Det vil få stor indflydelse på logistik og intralogistik for både producenter og leverandører.
- Kundetilpasset produktion og mange forskellige varianter er mulige i den intelligente fabrik med Industri 4.0.
- Særligt mellemstore virksomheder forbereder sig på digital produktion med lean produktionsprocesser og fuld automatisering af deres intralogistik.
- Digitalisering og stigende omkostningspres fører til fremragende logistiksystemer og optimerede processer over hele verden.
- Nye leverandører, nogle af dem kinesiske, som Tesla, Polestar, Lucid Motors, NIO og Byton, kommer ind på markedet og øger innovationspresset i udviklingen.
- Klimaforandringer og CO2-reguleringer og -afgifter vil skabe store udfordringer for bilindustrien. Eksempler er forbud mod dieselkørsel og CO2-afgifter, som kræver nye tekniske løsninger.
- Autonom kørsel: Selvkørende biler har potentiale til at øge trafiksikkerheden ved at reducere menneskelige fejl. Trafikken kan gøres mere effektiv, da køretøjer kan kommunikere med hinanden. Et stort problem er risiko for cyberangreb.
- Diversificering af forsyningskæder, tilpassede indkøbsstrategier som multisourcing og multishoring, digitale leverandørplatforme og optimering med AI er med til at forme forsyningskæderne.
Krav til logistikken
Der er indikatorer på, at COVID-19 pandemien har ændret eller er i gang med at ændre den måde, bilindustrien arbejder på. Mens just-in-time-produktion (JIT) længe har været almindelig praksis i bilindustrien, afslørede pandemien nogle svagheder i denne tilgang, og det har fået virksomhederne til at overveje alternative produktionsmetoder. Afbrydelserne i forsyningskæderne skabte en flaskehals i dele og komponenter, og det havde en massiv indvirkning på bilproduktionen. Bilproducenter som Toyota er begyndt at omlægge deres produktion. I den forbindelse fokuserer bilproducenterne på lokale leverandører og lokal produktion af dele og komponenter. Man overvejer også alternative opbevaringsmuligheder og større lagerbeholdninger.
Bufferlagre oplever således en renæssance i bilindustrien, som tidligere var domineret af JIT.
Desuden bliver produktionsprocesserne mere digitaliserede og dermed mere effektive. Automatisering og konnektivitet via IoT accelererer også produktionsprocesserne (smart factory). Der skal ske problemfri integration af logistik og intralogistik og især uden forsinkelse. Især mellemstore virksomheder forbereder sig på dette med indførelse af lean produktionsprocesser og fuld automatisering af deres intralogistik. Højlagre og automatiserede småvarelagre (AS/RS-systemer) håndteret med mini-loads eller shuttlesystemer, førerløse transportsystemer (AGV'er), slæbetog, gennemløbsreoler og Kanban-reoler, conveyor-systemer m.m. er de løsninger, der her bliver anvendt.
Specifikke lastbærere til biler bruges ofte og kan integreres perfekt i lagersystemet. Derfor er det utrolig vigtigt at samarbejde med en erfaren specialist inden for lagerteknologi. Og det er lige netop det, vi er i BITO. Vi er din totalleverandør af alle former for systemløsninger til intralogistik lige fra lastbærere over AGV'er til reoler og reolsystemer.