BITO-Lagertechnik og Locus Robotics annoncerer et strategisk partnerskab inden for end-to-end automatiserede lagerkoncepter

BITO-Lagertechnik Bittmann GmbH, verdens førende leverandør af innovative lager- og plukkesystemer, og Locus Robotics, global markedsleder inden for AI-styret lagerautomatisering, er glade for at kunne annoncere deres strategiske partnerskab.Målet med partnerskabet er at udvide BITO's produktportefølje med en koordineret, omfattende pakkeløsning til automatiseret ordrehåndtering og særligt til effektiv plukning af smådele.
Samarbejdet kombinerer avancerede løsninger til materialehåndtering og intralogistik fra BITO med avanceret robot- og automatiseringsteknologi fra Locus Robotics for at kunne tilbyde brugere i forskellige brancher adaptive automatiseringsløsninger, der giver optimal fleksibilitet og et betydeligt potentiale for effektivitetsforbedringer.
Sammen for et øget brugerpotentiale
Partnerskabet kombinerer BITO's indgående erfaring med at designe og fremstille avancerede, topmoderne lagerløsninger med Locus Robotics' brancheførende, AI-drevne LocusONE™ styringsplatform og dens alsidige flåde af LocusBots™. Samarbejdet mellem de to kvalitetsleverandører giver kunderne en gennemprøvet, skræddersyet nøglefærdig løsning, som er klar til brug i både nye og eksisterende systemer på kortest mulig tid. Løsningen sikrer pålidelig procesoptimering og et hurtigt investeringsafkast.
”Det her partnerskab er endnu et skridt i vores bestræbelser på at være en langsigtet samarbejdspartner for vores kunder og give dem mulighed for at udvikle sig sammen med os,” siger Winfried Schmuck, CEO for BITO-Lagertechnik. ”Ved at kombinere BITO's reolsystemer, plukketårne og andet lagerudstyr med LocusONE™'s avancerede robotløsninger kan vi tilbyde vores kunder innovative løsninger, der er nemme at integrere uden driftsforstyrrelser, og som gør dem i stand til at imødekomme kravene i et hurtigt omskifteligt logistiklandskab.”
Målbare resultater
Samarbejdet gør det muligt for BITO at supportere sin globale kundeskare med effektive og avancerede automatiseringsløsninger med bl.a. følgende fordele:
- Hurtigt investeringsafkast (ROI): Reducerede lønomkostninger og øget produktivitet.
- Skalerbare og modulære løsninger: Kan tilpasses individuelt til dynamiske brancher som f.eks. e-handel, detailhandel og sundhedslogistik.
- Hurtig og problemfri integration: Lager- og robotsystemer kombineres for at få maksimal effektivitet og plukkeevne. Løsningerne er klar til brug inden for få uger uden at skulle afbryde driften og - alt efter de konkrete behov - uden at skulle ændre det eksisterende lagersystem.
”Partnerskabet med BITO passer perfekt til vores mål om at forbedre lagerhåndtering ved hjælp af enesteående fleksibilitet og gennemløbskapacitet", siger Denis Niezgoda, Chief Commercial Officer International hos Locus Robotics. ”Samarbejdet styrker vores evne til at levere målbar værdi til kunderne, så de kan omstille sig, vokse og lykkes i et konkurrencepræget marked.”
Fremtidssikkert lager
I de kommende år vil partnerskabet hjælpe brugerne med at designe og implementere fremtidssikrede processer. BITO og Locus Robotics arbejder hånd i hånd for at levere end-to-end lagerløsninger, der integrerer avancerede lagerteknologier med robotautomatisering med det formål at skabe smartere, hurtigere og mere effektive forsyningskædeprocesser.
Video der viser hvordan løsningen virker
Om BITO
BITO tilbyder professionelle lager- og logistikløsninger. Som en af de få totalleverandører på markedet udvikler, producerer og sælger vi reol-, lager-, kasse- og plukkesystemer samt interne transportløsninger af høj kvalitet til alle brancher. Vi planlægger og gennemfører hele dit projekt lige fra tegning til levering, montering, idriftsættelse og service. BITO blev grundlagt i 1845 og har hovedkvarter i Tyskland. I dag tæller koncernen omkring 20 datterselskaber og mere end 1000 medarbejdere.
Om Locus Robotics
Locus Robotics er førende globale leverandør af autonome mobile robotter (AMR'er) og AI-styrede automatiseringsløsninger til lagre, der transformerer fulfilment-processerne for førende brands i hele verden. Med over 15.000 robotter i brug på mere end 350 lokationer i 20 lande tilbyder Locus enestående fleksibilitet og ubegrænset kapacitet til lagre i alle størrelser. Den innovative LocusONE™-platform kan integreres problemfrit i eksisterende systemer og muliggør dynamisk skalerbarhed med en Robots-as-a-Service (RaaS)-model. Ved at kombinere avanceret robotteknologi, handlingsorienteret information og en forpligtelse til løbende innovation hjælper Locus virksomheder med at optimere deres drift, reducere lønomkostninger og blomstre i dagens dynamiske forsyningskæder.